top of page

Min metode:

Min måde at arbejde på er altid afhængig af dig, der sidder over for mig. Jeg tager udgangspunkt i din fortælling, i det du har behov for at tale om. Jeg er nærværende og støttende, jeg kan være lidt mere konfronterende, hvis der er tryghed til det.

 

Det vigtigste er at du oplever, at du har en god relation til mig, så du føler dig tryg ved at sige, hvad du tænker og føler, eller at du kan arbejde på at det kan ske gradvist. Der er ingen forventning om, at du skal fortælle alt om dig selv hverken på vores første eller andet møde. Eller på et senere tidspunkt. Det er dig der bestemmer. Jeg vil hjælpe dig med at få det, der kan have betydning frem.

 

Min baggrundsviden kan evt. komme i spil, jeg kan fortælle hvad jeg ved fra teorier og mange års erfaring, men det er dig, der kender dig selv- måske skal du have lidt hjælp til at opdage, hvem du også er. For de fleste af os kan have en tendens til at forstå os selv i fastlåste rammer, og det kan være en stor hjælp at få et blik udefra.

 

Mit terapeutiske ståsted og teoretiske forståelsesramme:

•    Eksistentiel terapi
•    Gestaltterapi
•    Tilknytningsteori

Den eksistentielle tilgang tager udgangs-punkt i det grundsyn, at hvert enkelt menneske har et selvstændigt ansvar for sit liv, og at hvert enkelt menneske indeholder ressourcer og potentialer til at løse sine problemer. Det er disse ressourcer terapien hjælper dig med at finde og anvende. Ressourcerne findes i vores intellekt, følelser og kropslige sansninger.


Gestaltterapi fokuserer på at hele uafsluttede hændelser og sår, der viser sig som uhensigtsmæssige mønstre og reaktioner i dit aktuelle liv. Ud fra antagelsen om, at vi hele tiden præsenterer vores mønstre og reaktioner i kontakten med andre, arbejder jeg med kontakten mellem os og hvad der sker med dig i nuet. Formålet er at hjælpe dig til at blive mere klar på dine mønstre, så du kan tage ansvar for din væren i verden. Det vi ikke ser, kan vi ikke ændre på.


Tilknytningsteori Som biologiske væsner søger vi mennesker automatisk tilknytning til vores mor, når vi bliver født. Senere bliver far vigtig og senere andre personer. Vores tilknytningsevne er medfødt og instinktiv, og fortsætter resten af livet.


Tilknytning styres af vores basale behov for tryghed og næring. Forstyrrelser i tilknytningen viser sig på mange måder senere i livet, blandt andet i vores valg af partner og i vores måder selv at være forældre på. Terapien kan hjælpe med at afdække nogle af disse forstyrrelser og derved hjælpe til, at du kan orientere dig på ny i livet.


En del nyere forskning tyder på, at mere og mere af vores udvikling styres af, hvad der sker i de første 6 mdr. af vores liv. At graden af sikker tilknytning påvirker udviklingen af vores hjerner og at forstyrrelser i tilknytningen påvirker vores evner til indlæring, relationsdannelser og vores fornemmelse af os selv.
I tilknytningsarbejdet fokuserer jeg derfor meget på kropslige reaktioner og nervesystemet. For i de første 6 mdr. af vores liv, er der ikke noget sprog og hukommelsen er ikke intakt, så sporene fra denne periode er primært til stede i vores nervesystem.
 
Traumeterapi og neuroaffektiv psykoterapi jeg har jeg også fokus på traumer og hvordan de viser sig, jeg har fokus på neuropsykologien og den betydning den tidlige udvikling påvirker strukturer i vores hjerne. Hjernen er plastisk og kan udvikle sig hele livet. Det er en dejlig positiv viden at have med sig, når man som menneske ind imellem kan føle sig fastlåst i tankemønstre og handlemønstre der gentagende gange giver problemer i relationen til andre.
Jeg lader mig også inspirere af elementer fra andre tilgange som fx kognitive, narrative og systemiske teorier.

bottom of page